En tryg ramme, til at være dig selv
I Gestaltrammen skaber jeg som psykoterapeut, et trygt og respektfuldt rum for forandring og personlig vækst. Gennem samtale og kreativitet, udforsker og opdager vi sammen dine ressourcer og skaber plads til forandring, accept og at være den du er.

Hvorfor vælge at gå i terapi?
Alle mennesker kan opleve perioder i deres liv med udfordringer, som de kan have behov for hjælp til at overkomme.
Nogen vælger at gå i terapi for at kigge på og arbejde med en eller flere konkrete udfordringer i deres liv eller fra hverdagen, mens andre vælger at gå i terapi, fordi rummet er deres, og det giver dem mulighed for at tjekke ind med dem selv, om de lever det liv, de ønsker eller om der findes andre måder at leve på – en slags ”service eftersyn” eller egen omsorg.
Hvad end det er mennesker der på den ene eller anden måde ikke har det godt og er søgende, eller mennesker der vil tjekke ind med dem selv, så er intet for stort eller småt, rigtigt eller forkert, at tage op i det terapeutiske rum. Det der fylder i dig er vigtigt.
Når du vælger at tage kontakt til en terapeut, er du allerede igang med at tage ansvar for dig selv og din situation, og det er første skridt i retning af forandring og at få det bedre. Du har mødt dig selv, der hvor du er. Du tager dig selv, din situation og dit liv alvorligt.
Hvad er Gestaltterapi?
Gestalterapi er en psykoterapeutisk retning og grundlaget er at fokusere på den enkeltes bevidsthed om sine tanker, følelser og handlinger i nuet, samt hvordan disse interagerer med og påvirker hinanden.
Hvem kan jeg hjælpe?
Jeg tilbyder gestaltterapi for børn, unge og voksne. Det kan enten være ved fysisk fremmøde i min praksis eller online. Begge dele har jeg erfaring med, fungerer godt og mit ønske er, at møde dig, der hvor du er.
Mig som gestaltterapeut
Relationen mellem dig og mig spiller en afgørende rolle, når du kommer i terapi hos mig. Den menneskelige relation mellem terapeut og klient, er en af de mest bestemmende faktorer, for udbyttet af terapien.
Vores første møde
Fundamentet i gestaltterapi er relationen mellem dig som klient og mig som terapeut. Uden tryghed i relationen og kemi mellem os, vil udvikling ikke være muligt, da udvikling sker i kontakt, og kontakt er det, der opstår i relationen mellem os.
Derfor er vores første samtale, et uforpligtende møde og en måde hvorpå, at du kan ”se mig an”, og vi kan lære hinanden lidt at kende. Du vil få mulighed for at dele din situation, din baggrund og hvad du har af ønsker for et terapiforløb hos mig. Du behøver ikke, at vide, hvad der er galt, for at bestille tid til en samtale. Det vigtigste er, at der er noget, du gerne vil have skal være anderledes, og at du har mod på, at få hjælp til at ændre på det.
Herefter vil jeg dele med dig, hvilke tanker jeg umiddelbart gør mig og fortælle lidt om, hvordan et terapiforløb hos mig foregår.
Efter vores første møde kan du beslutte dig for, om du vil starte et terapiforløb op hos mig.


Vores første møde
Fundamentet i gestaltterapi er relationen mellem dig som klient og mig som terapeut. Uden tryghed i relationen og kemi mellem os, vil udviking ikke være muligt, da udvikling sker i kontakt, og kontakt er det, der opstår i relationen mellem os.
Derfor er vores første samtale, et uforpligtende møde og en måde hvorpå, at du kan ”se mig an”, og vi kan lære hinanden lidt at kende. Jeg vil høre om din situation, din baggrund og hvad du har af ønsker for et terapiforløb hos mig.
Herefter vil jeg dele med dig, hvilke tanker jeg umiddelbart gør mig, samt fortælle lidt om, hvordan et terapiforløb hos mig foregår.
Efter vores første møde kan du beslutte dig for, om du vil starte et terapiforløb op hos mig.
”Du har to liv. Det andet liv starter, når du indser, at du kun har et.”
Hvad får du ud af, at gå i gestaltterapi?
Gestaltterapi handler om, at finde ind til hvem du er og hvilken vej du vil gå i dit liv, hvis du tør. Det er den vej, som terapien hjælper dig med at finde. Hvert eneste skridt på den vej, er målet. Vejen er målet – det handler om proces fremfor indhold. Det er de indsigter, som du opnår på vejen til at blive den du er, og finde ud af, hvad du vil. Sammen undersøger vi, hvad det er du gør på din vej. Læs mere om klarhed her.
I gestaltterapi får du ikke værktøjer med hjem og jeg som terapeut fixer ikke dine udfordringer. Du støttes derimod på vejen mod forandring, som sker af sig selv, når du bliver den du er og opdager dine egne ressourcer. Opdagelsen af egne ressourcer støtter din selvregulering og ansvar for dig selv, som gør forandring og udvikling mulig. Læs om de 5 elementer, som gestaltterapien hviler på her.
Mennesker bliver levende og værdige, når de bliver klar over, hvilke valg de selv vil træffe og står bag dem. Når de tager ansvar for dem selv, og dermed også deres realtioner og deres måde at være i verden på.