Gestalt Play Terapi

Terapi gennem leg og kreativitet

Gestalt play terapi er en unik og kraftfuld tilgang, der kombinerer principperne fra gestaltterapi med legebaseret terapi. Metoden anvendes primært til børn og unge (i det følgende anvender jeg ‘børn’, som en samlet betegnelse for både børn og unge), men kan også være effektiv og anvendes i mødet med voksne. Leg og kreativitet taler ind i et sprog, som børn kender, og benyttes som terapeutiske redskaber til at udforske, udtrykke og bearbejde barnets indre verden, på en legende og tryg måde. I stedet for ord alene, giver legen mulighed for at kommunikere og bearbejde følelser og behov, som barnet måske ikke kan udtrykke verbalt.

Gestalt play terapi er procesorienteret, hvilket vil sige, at det er vejen og processen, som er målet for terapien, fremfor indholdet. Den bygger på gestaltterapiens elementer; nuet (øjeblikket), opmærksomhed (selvbevidsthed), kontakt (forholdet til barnet selv og dets omgivelser) og fænomenologien (barnets konstruktion af virkeligheden). Læs mere om gestaltterapiens elementer her.

Ved hjælp af de gestaltterapeutiske elementer, hjælper terapeuten barnet i processen, med at blive opmærksom på og udtrykke sine følelser, tanker og adfærd i nuet. Denne opmærksomhed skaber en dybere forståelse af sig selv og hjælper barnet med at bearbejde vanskelige eller traumatiske oplevelser.

“Terapien hjælper barnet med at have det bedre med sig selv, ved at lære sig selv at kende.”

Når et barn kommer i terapi, er det barnets selvværd og kontakt, herunder at være til stede i nuet, barnets fornemmelser, sanser, krop, følelser, behov, hvad de vil, tænkning og handlinger, der er fokus i terapien. Terapien hjælper barnet med at have det bedre med sig selv, når det lærer sig selv at kende. For hvert et statement, som barnet kan udtrykke og eje om sig selv, er det styrkende for dets selvværd.

Terapien er en undersøgelse af barnets væren i verden; hvordan barnet har det, og hvad det gør, som forhindrer det i at være glad, og fx fortsætter med at have og opleve problemer. Undersøgelsen hjælper barnet med at udvikle selvbevidsthed, følelsesmæssig styrke og evnen til at udtrykke sig. I processen bliver barnet opmærksom på og ansvarlig overfor sig selv, mere end at blive fortalt, hvordan det skal være. Det skal her understreges, at det ikke fratager den voksne i barnets liv, fra ansvaret for barnet, da et barn altid er den voksnes ansvar.

Læs mere om hvorfor gestalt play terapi er et samarbejde med barnet, fremfor behandling af det, her.

“Children need to be seen, heard and validated for who they are in the moment. Through creative expression, they can find their voice and make sense of their inner world.” (Violet Oaklander)

Hvordan fungerer Gestalt Play Terapi?

I gestalt play terapi skaber jeg et trygt og åbent rum, som er fyldt med både alvor og sjov, hvor barnet frit kan udforske sine følelser gennem leg, kreativitet og bevægelse. Da børn ofte bruger legen som sprog til at udtrykke deres indre verden, kan legen hjælpe dem med at forstå og bearbejde følelser som frygt, sorg, vrede og glæde.

Teapien kan tage sit udgangspunkt følgende:

  • Eksperimenter og rollespil: Jeg inviterer barnet til at deltage i eksperimenter og rollespil, som kan hjælpe det med at udforske forskellige følelser og situationer, som det måske ikke har ord for.
  • Udtrykke sig kreativt: Jeg bruger materialer som dukker, tegninger, modellervoks, sandtray, billedkort og andet legetøj, som en måde hvorpå barnet får mulighed for at udtrykke sig kreativt og bearbejde følelser, det måske ikke har ord for.
  • Fokus på nuet: Ligesom i klassisk gestaltterapi arbejder jeg med, hvad der sker i nuet. På den måde bliver barnet opmærksom på sine følelser og oplevelser i øjeblikket.
  • Leg som kontakt: Legen er vejen til barnets spontane og autentiske selv, og fungerer samtidig som en bro mellem mig som terapeut og barnet. Legen giver mulighed for at skabe en ægte, ligeværdig kontakt, hvor barnet kan føle sig trygt og mødt.

Formålet med Gestalt Play Terapi

Formålet med gestalt play terapi er oplevelse og integration af barnets væren i verden. 

Gestalt play terapi hjælper børn med at udtrykke, forstå og bearbejde deres følelser, tanker og oplevelser gennem leg. Legen bliver brugt som et terapeutisk redskab, fordi børn kan have svært ved at sætte ord på deres følelser og oplevelser. Gennem leg kan de udtrykke sig på en mere spontan og ikke-verbal måde, hvilket hjælper med at forstå barnets indre verden. Målet er at fremme selvbevidsthed, følelsesmæssig styrke og evnen til at udtrykke sig.

Nogle af de vigtigste aspekter ved gestalt play terapi er:

  • Øget bevidsthed: Barnet lærer at blive mere opmærksom på dets følelser, tanker og handlinger i øjeblikket.
  • Selvudtryk: Gennem legen kan barnet udtrykke sig på en spontan og autentisk måde, for at udvikle en stærkere følelse af dets behov og grænser.
  • Integration af følelser: Barnet lærer at integrere og acceptere dets følelser og oplevelser, så det kan finde løsninger på sine problemer.
  • Relationel forståelse: Terapeuten skaber en tryg og støttende relation til barnet, hvilket giver barnet mulighed for at udvikle en sundere relation til sig selv og andre.
  • Oplevelse i nuet: Gestalt play terapi fokuserer på nuet, oplevelsen i øjeblikket, hvilket hjælper barnet med at forstå og bearbejde aktuelle følelser og problemstillinger.

Gestalt play terapi hjælper barnet med at udvikle en sundere og mere bevidst tilgang til sit følelsesmæssige liv og sig selv, som er styrkende for selvværdet og kan føre til bedre trivsel, tillid til sig selv og en bedre evne til at håndtere livets udfordringer.

Tillid og kontakt er nøglen til åbenhed.

Hvorfor vælge Gestalt Play Terapi

Gestalt play terapi giver børn mulighed for at arbejde med deres følelser på en kreativ, fri og legende måde, hvilket kan være mindre skræmmende end traditionel samtaleterapi – det kan ligefrem være sjovt. Gennem leg får barnet mulighed for at udtrykke sig spontant, bearbejde svære følelser og opleve personlig vækst i en tryg, støttende og ligeværdig relation.

Gestalt play terapi er et samarbejde med barnet, fremfor behandling af det. Barnet bliver ikke bedømt, analyseret eller fortolket, hvilket er styrkende for dets selvstøtte og oplevelse af sig selv, sådan som det oplever sin virkelighed. Barnet respekteres, sådan som det er og har det, bliver ikke set som problemet, eller fortalt hvordan det skal være. Barnets væren i verden undersøges, og herigennem opnår barnet en større selvindsigt og kan få øje på sine egne ressourcer.

Gennem leg og projektioner, får barnet nemmere kontakt med sit spontane og autentiske udtryk. Den fænomenologiske tilgang i gestaltterapi respekterer barnets udtryk og følelser, fremfor at bedømme dem som rigtige eller forkerte. Barnet bliver mødt som det er og har det, så det kan møde sig selv uden sine forsvarsmekanismer, og derfra acceptere og integrere sine følelser, som en del af sig selv, hvilket er styrkende for selvstøtten. Når barnet opnår en større selvtøtte og styrker sit selvværd, kan det i højere grad få mulighed for at navigere i de behov, som opstår. Barnet opnår bedre kontakt til sig selv, og får derfra nemmere ved at være i kontakt med sin omverden.

Kontakt mig for at høre mere om Gestalt Play Terapi

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan gestalt play terapi kan hjælpe dit barn, eller hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder individuelle sessioner, hvor vi sammen kan finde den bedste måde at støtte dit barns udvikling og trivsel på.